06-08-2020

Læsetid: 2 minutter

42 årig mand. Svært overvægtig. Venstrehåndet.
Pga. hans grundsygdomme levercirrose (skrumpelever) splenomegali
(forstørrelse af milten) og lavt antal blodplader i blodet (trombocytopeni) er han afvist fra bariatrisk klinik mhp fedmeoperation.
Levercirrosen medfører nogle følgetilstande som eksempelvis esophagusvaricer (fremtrædende blodårer i spiserøret) med risiko for
alvorlig blødning
. Derfor får han højdosis betablokker, som gør at hans puls ikke kan stige.
Derudover får han stærk vanddrivende Diural og spiron, som gør hans vandladninger hyppige. Han må samtidig lide af en overaktiv lille blære, da han lader vandet i små portioner et utal af gange i løbet af dagen.
Søvnapnø. Har ca. et anfald pr nat. Sover kun ml. 4 og 6 timer pr. nat trods cpap maske. Deraf overvældende træthed om dagen.
Eksem ben og hænder og samtidig ødemer af benene. Forsøges behandlet
med dels steroidcreme og dels vanddrivende. Der har været gentagne tilfælde af rosen i benene – overfladisk infektion med stafylokokker, som har været behandlet med penicillin.
Forstoppelse behandles med lactulose dagligt med nogen effekt.
Psykisk: Haft svær opvækst – altid overvægtig. Ikke uddannet ud over 8.klasse.

Psykiater finder ingen psykiatriske diagnoser i speciallægeerklæring, deri er jeg enig.

Bevægeapparatet: Svært overvægt besværliggør al bevægelse, har smerter i lænden og svært ved at gå og rejse sig fra stolen.
Venstre skulder med mén efter en skulderoperation. Begyndte vist nok ved
håndtering af kuffert i job som buschaffør til Prag, Tjekkiet for en del år siden.

Indskrænket bevægelighed i skulderleddet fortsat. Samt kendt med seneskedehindebetændelse i venstre håndled.
Alt i alt en væsentlig nedsat funktionsevne.

Holder sig i hjemmet, mest i lænestolen. Kan ikke deltage selv i lettere
husholdningsopgaver.
Bor sammen med filippinsk kone og deres to børn på 4 og 6 år.
Har derudover to børn fra tidligere, som bor hos deres mor i Sverige.



Svært dårligt somatisk helbred med dårlig prognose.

Det er svært at forestille sig skånehensyn, der vil kunne medføre at pt kan være på arbejdsmarkedet. Han kan ikke tåle gående, stående, ryg eller skulderbelastende arbejde. Han kan kun gå få meter.
Hans udtalte træthed gør det nødvendigt med mange hvil i løbet af dagen.
Vandladningsmønsteret gør det nødvendigt for ham at være meget tæt på et toilet hele døgnet. De utallige toiletbesøg trætter – ødelægger nattesøvnen – sammen med søvnapnø.

Facebook Kommentarer