Giver det mening

Læsetid: 5 minutter

Sagsbehandling skal give mening – det gør den ikke

Borger er alvorligt syg og lider af mange kroniske sygdomme. Han har forstørret milt, blødersygdom, leverskade og åreknuder i spiserøret, for blot at nævne en lille del af skavankerne.

Derfor har han siden 2016 været uden arbejde, hvorfor han har søgt hjælp hos X Jobcenter. Men han kan ikke finde hoved og hale i de beslutninger, der træffes på jobcentret – og det kan hans partsrepræsentant, TP, heller ikke.

– Jeg vil bare gerne have, at de foreslår mig noget, der giver mening. Det vigtige må være, at man kan forklare meningen med det, fortæller borgeren. Han er desperat efter hjælp, for han oplever ikke, at han bliver taget alvorligt.

Den oplevelse har TP også. Han har været partsrepræsentant for borgeren siden midten af november og har sat sig grundigt ind i de over 2000 sider Borgerens sag efterhånden fylder. Det mener han til gengæld ikke sagsbehandleren har gjort. I journalen har en sagsbehandler anført: »Det er en umulig opgave at gennemgå hele sagen«, og i indeværende uge har borgerens nye sagsbehandler bekræftet denne tilgang:

– Han sagde, at alle lægeerklæringer, der ligger fra før 1. januar og ikke er en del af indstillingen, dem forholder han sig ikke til. Han vil ikke sætte sig ind i sagen, fortæller TP.

– Jeg ville ikke kunne råde og vejlede nogen uden at sætte mig ordentligt ind i deres sag, fortsætter han og er rystet over kommunens behandling af borgeren. Han har derfor skrevet til både lokalpolitikerne og beskæftigelsesudvalget på Christiansborg. Blandt andet skriver han:

– Enhver form for belastning af borgerens krop vil medføre en risiko for stigning af trykket i leveren, sprængning af milten, og voldsom blødning fra åreknuderne i spiserøret eller blodpropper. Borgerens tilstand er alvorlig. Hans funktionsevne er væsentligt varigt nedsat, og livskvaliteten er væsentligt nedsat. Der vurderes et svært somatisk helbred, prognose for fremtiden er dårlig.

Ingen overblik

TP er alvorligt bekymret over, at man på Jobcentret hele tiden vurderer borgeren ud fra korte statusrapporter, men ikke kigger på det samlede sygdomsbillede. Netop fordi borgeren lider af så mange forskellige alvorlige sygdomme, der hver især er livstruende eller spænder ben for behandling af hinanden, er det særlig katastrofalt, at sagsbehandlerne lukker øjnene for mange aspekter, mener TP. Og det kunne sagtens være undgået, mener han:

– Hvis jobcentret havde stillet de rigtige spørgsmål til læger og sundhedsvæsen samt indhentet de korrekte lægeerklæringer, kunne de have udarbejdet en korrekt helhedsvurdering. Da ville sagen ikke være blevet forhalet, mener TP, der ikke lægger skjul på, at han mener, at jobcentret ikke er opgaven voksen.

Hjælpen udebliver

Listen over beslutninger, der aldrig er blevet ført ud i livet er lang:
Ifølge TP har borgeren således aldrig fået den mentor, som Ankestyrelsen, har bedt kommunen give ham. Han har heller ikke fået de hjælpemidler i hjemmet han siden 2017 har været berettiget til, og det på trods af, at han for eksempel ikke selv kan gå i bad, lave mad og gøre rent. Pasningen af borgeren er således overladt til hans kone, der samtidig skal passe et fuldtidsjob og parrets fire børn.

– Hans levetid er talt, mener TP, der undrer sig over, at jobcentret insisterer på at sende borgeren i virksomhedspraktik, når det eksempelvis i hans psykiatriske udredning fra 2019 fremgår, at det er uhensigtsmæssigt at sætte ham i gang med noget som helst. En holdning der ifølge TP og borgeren underbygges af forskellige lægelige udtalelser.

Ydmygende behandling

Borgeren er ordineret vanddrivende medicin, der bevirker, at han skal tisse op til 70 gange i døgnets vågne timer. (240 mg stærk vanddrivende)

– Og man forventer, at jeg skal sættes op i vanddrivende medicin – der er ikke tale om, at jeg skal sættes ned, bemærker borgeren.

På grund af de hyppige toiletbesøg har Jobcentret visiteret borgeren til et praktiksted, hvor arbejdsgiveren »har mulighed for at observere borgeren, når han går på toilettet«. Desuden er han blevet tildelt en kolbe, han kan tisse i under transporten fra hjemmet til praktikstedet.

– Men borgeren kan ikke bruge den ene arm, grundet bevægeindskrænkning og hans volumen, fortæller TP, hvorfor borgeren ikke kan tisse i en kolbe i en bil, men må benytte offentlig vej i stedet.

– Men det må man ikke i følge Ordensbekendtgørelsens § 3 stk 2., pointerer TP, der finder behandlingen af borgeren ydmygende.

– Borgeren var dér engang, hvor han gerne ville i fleksjob, men han ser nu kun en førtidspension som en mulighed, baseret på lægeudtalelser. Han tror, han kun har begrænset tid tilbage at leve i. Milten vokser hele tiden, slutter TP.

  • Levercirrose
  • Splenomegali
  • Trombocytopeni
  • Graves sygdom
  • Platfod
  • Hælspore
  • Seneskedebetændelse
  • gigt i skulder
  • Impingment syndrom skulder
  • Galdesten
  • Navlebrok
  • Rosen
  • Ødemer
  • D-Vitamin mangel
  • Stafylykok infektioner.

Evaluerer noget, der endnu ikke er startet

I november blev borger af rehabiliteringsteamet på kommunens Jobcenter indstillet til et toårigt ressourceforløb.

– Den 23. februar er jeg blevet kaldt til møde i Jobcentret om, hvordan det går med ressourceforløbet, men det er slet ikke kommet i gang endnu, selvom det er over en måned siden beslutningen blev taget, fortæller borgeren, der undrer sig over forløbet, for hvordan kan man evaluere noget, der ikke er påbegyndt? Hvorfor prioriterer man ikke at få sat ressourceforløbet i gang?

– Beslutningen om et ressourceforløb er taget, men kun som overskrift. Hvad er det egentlig, der skal foregå og hvad er tidsplanen? Det skal de oplyse ifølge loven, mener borgeren, der savner konkrete informationer fra sin sagsbehandler. Og nu skal han så evaluere det, der slet ikke er begyndt.

Forkert dato

Som en sidebemærkning fortæller borgeren, at mødeindkaldelsen faktisk var til den 23. januar, men da det er en lørdag, kunne han regne ud, at der måtte være sket en fejl.

Efter henvendelse til jobcentret viste mødet sig da også at være tænkt til præcis en måned senere.

Forkert ydelse

Selvom borgeren er bevilget et ressourceforløb, er han fortsat på kontanthjælp, selvom han mener, han burde været flyttet over på ressourceforløbsydelse.

– Det betyder, at jeg stadig er underlagt 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet, forklarer borgeren, hvis økonomi også påvirkes af forsinkelser i Ydelseskontorets indberetninger.

– Ydelseskontoret er ikke så gode til at få indberettet, hvad der er udbetalt; de kommer ofte en måned for sent, fortæller borgeren, og forklarer, at det har indflydelse på hans boligydelse og betaling til daginstitutioner.

Ifølge ham, må hans indtægt nemlig ikke svinge mere end fem procent, uden at tilskuddene hertil skal reguleres.

Når Ydelseskontoret indberetter for sent, sidder andre og regulerer i borgerens forskellige tilskud. Men i realiteten svinger hans indtægt ikke så meget, at det burde være nødvendigt.

Mæt af piller

Borgeren kom i kontakt med kommunens Jobcenter i 2016, hvor han blev alvorligt syg og måtte stoppe med at arbejde.

Han vejer i dag 165 kilo og lider af en lang række alvorlige kroniske sygdomme som eksempelvis forstørret milt, blødersygdom, lever skade og åreknuder i spiserøret.

I artiklen »Sagsbehandling giver ingen mening«, som vi bragte i lørdags, fortæller han om sagsbehandlingen gennem de senere år, som for hans vedkommende mangler mening.

Han har forsøgt at få en fedmeoperation, men lægerne vil ikke operere på grund af hans generelle helbred. I stedet er han blevet tilknyttet en diætist, men det har tilsyneladende ingen virkning på vægten, for der er ikke noget der tyder på, at hans vægt har relation til hans kost. Det fortæller borgeren til redaktionen.

– Selvfølgelig har vægten ikke gjort noget positivt; det kan ikke diskuteres, siger han og bemærker, at han på grund af noget af den medicin han får, føler sig mæt det meste af tiden, og derfor helt glemmer at spise.

Bliver holdt for nar

Af borgerens sagsmappe fremgår det, at blandt andet en psykiater ikke mener, det giver mening at sende borgeren i nogen form for arbejde.

– De kan slet ikke forestille sig et arbejdsforhold for mig, fortæller borgeren, der skal passe på med at få pulsen op.

– Leveren kan ikke tåle, at jeg får pulsen op, så motion er begrænset, fortæller han og er derfor forundret over, at kommunens Jobcenter vil have ham i ressourceforløb.

Hans partsrepræsentant TP er enig.

– De udfordringer borger har i forbindelse med sit helbred, dem kender sagsbehandleren slet ikke, for de har ikke kigget hans papirer ordentligt igennem. Det synes jeg er forkasteligt, lyder hans kritik.

Borgeren er ved at være træt af de årelange tovtrækkerier med jobcentret, og i årene der er gået, er han kun blevet dårligere.

– Jeg er træt af at blive holdt for nar. Det føler jeg, at jeg bliver, siger borgeren.

Det er i skrivende stund ikke lykkedes at få yderligere kommentar fra kommunens Jobcenter.

Facebook Kommentarer