Når klagen ikke kan undgåes

Læsetid: 20 minutter

Kommune – Jobcenter – Klage – Ressourceforløb – Ledelse – God forvaltningsskik

Indholdsfortegnelse

  1. Indledning om rehabiliteringsmødet
    1. Transskription af rehabiliteringsmødet.
    2. Bevillingen af ressourceforløb
    3. Uddybning
    4. Lov og retskilder
    5. Spørgsmål

1 Indledning om Rehabiliteringsmødet              

Rehabiliteringsteamet har dannet deres indstilling efter af have fremført trusler om kontanthjælp og efter en klart forældet erklæring fra klinisk funktion, blandt andet beskrevet af sundhedskoordinator i notat, der ganske kort skriver >>alt for mange gamle attester. << Truslen ville fremgå hvis der desuden var taget korrekt notat af mødet 9 november 2020, men kan dokumenteres på anden vis. Sundhedskoordinators kommentar findes i notat fra samme til sagen.

I reglerne for rehabiliteringsteam skal der indgå 1 attest, som er kendt under navnet LÆ265, som en landsdækkende standardattest. Derfor er det naturligvis denne der skal danne grundlaget for indstilling og da denne desuden har de manglende afklaringer fra klinisk funktionserklæringen med, danner den samtidigt et fuldt oplyst grundlag. (Den understøttes samtidigt af den speciallægeerklæring der er indhentet 28 august 2019 fra Psykiater, som udover førnævnte LÆ265, er de eneste der dækker borgerens samlede psykiske og somatiske problemstillinger.)

  • Transskription af rehabiliteringsmødet.

Velkommen til, vi starter med at fortælle hvem vi er,

jeg hedder AMC og arbejder i jobcentret og er mødeleder

Jeg hedder TC og er læge fra klinisk medicin Holbæk sygehus

Jeg hedder DN og er sagsbehandler i jobcentret

Jeg hedder GF og er virksomhedskonsulent her i jobcentret.

PR er sygeplejerske og visitator i pleje og omsorg.

Jeg hedder UH og er souschef og arbejder i træning og rehabilitering her i kommunen.

Jeg hedder BO, men mig kender du jo…

RT: Så skal jeg lige vide hvem du er?

KA: Jeg hedder KA og er med som bisidder

RT: Ja, du har været her før, ikke lige i det her forum, men tilsvarende

HJ: Ja jeg har været for teamet før

RT: Vi har selvfølgelig læst det hele. Hvad er sket syntes du af væsentligste ting for dig siden sidst?

HJ: Tingene er jo blevet værre og jeg er kommet på mere medicin.

RT: Du er kommet på mere medicin, er det mere vanddrivende?

HJ: Ja, Spirix er jo en dobbeltvirkende pille, så ja.

RT: Hvornår startede du på den?

HJ: det kan jeg ikke huske

RT: Hvornår er du sat op eller reguleret eller hvad skal man sige?

HJ: Det var i forbindelse med en af de her forværringskontroller jeg går til nede på NYK, det må have været i sommers

KA: Det passer meget godt.

RT: Ok, så det er det som er det væsentligste der er sket.

HJ: Ja, forværringer og at der er kommet flere piller fordi det jeg fik, ikke var nok.

RT: Hvad får du af medicin nu?

HJ: Listen er så lang så undskyld min lidt direkte facon men kig i sagens filer, for det er for meget at remse op fra hukommelsen

TC: Du har nogle tisseproblemer kan vi forstå?

HJ: ØHH? Nej, jeg har ikke tisseproblemer, al den tissemedicin jeg har fået og også fik sidst i form af Diural er jo stærkt vanddrivende, det er jo ikke noget der gør at du bare går almindeligt på toilettet og så får tisset, det er noget der gør at du tisser rigtigt meget og over en lang periode.

TC: Ja, det er meget forskelligt der kan blive nogle ordentlige tissetårer og få gange og andre gange meget hyppige tisserier, det er forskelligt hvordan de virker.

HJ: Jeg har så lidt både og eller lidt er det jo ikke det er rigtigt meget.

TC: Kommer du så også af med det der væske, fordi det er jo derfor du har fået ekstra vanddrivende ikke?

HJ: Nej, ja både ja og nej, det er fordi overlægen nede på NYK, mener at der kunne være tegn på begyndende ascites, som han forsøger at tage hånd om inden det udvikler sig for meget også fordi at ved sådan noget vedligeholdelseskontrol er det ikke så tit man kommer derned. Også ja det må have været i sommers, så har han også tænkt alt det her Covid-19 osv. Ind i sin behandling.

TC: Jeg går ud fra at han har ultralydsskannet dig også kan han vel sige om der er ascites.

HJ: Det har jeg været af flere omgange og skal igen om et par dage, så ja det bliver tjekket ca. hvert ½ år.

Meget tavshed.

TC: Jeg har ikke mere med det helbredsmæssige.

RT: Så er der det arbejdsmæssige, beskæftigelsesmæssige. Du har søgt pension tidligere og den har været rundt i systemet og den seneste afgørelse er fra juni i år fra Ankestyrelsen, som siger at du ikke er beskæftigelsesmæssigt afklaret og det jeg hører dig sige eller det jeg tror jeg hører dig sige det er, at grunden til at du ikke har kunnet deltage i praktik alene er tisseriet, det er ikke de andre fysiske gener?

HJ: jo det er det også, man skal jo tage det samlede billede, jeg skal også have benene oppe og jeg bliver også udtrættet af og af sygdom og medicin, når jeg ikke tisser, så sover tit, det er stort set hvad dagen går med, hvis jeg er heldig spiller jeg måske et enkelt eller 2 spil Uno med mine børn.

RT: Det er jo ikke noget der giver meget motion

HJ: Nej, men hvis jeg begynder at få motion, så kan vi lige så godt indlægge mig på hospitalet og skære mine ben af 1 gang for alle, fordi at det her rosen jeg også går rundt med, lige så snart jeg begynder at gå bliver jeg kraftigt angrebet af det. Blodet er simpelthen ikke godt nok at transporterer sig rundt åbenbart. Jeg kan bare se konsekvenserne af det.

RT: Hvem har sagt det til dig?

HJ: Det er der ikke nogen der behøver at sige til mig, det kan jeg jo konstaterer selv, men jeg kan jo bare gøre sådan her (løfter op i det ene bukseben og viser et blåt mærke.) det her blå mærke går der hul på i morgen også kommer der rosen/stafylokok aureus i det.

Taler voldsomt i munden på hinanden … ej muligt at lave trans script af denne del, men indeholder diskussion om røde blodlegemer og trombocytter, hvor HJ nærmest er til forsvar af en doktorafhandling.

RT: Du bruger din tid på?

HJ: At tage den medicin jeg er blevet bedt om

Tavshed er guld …

RT: Har du været hos diætist på noget tidspunkt?

HJ: Jeg har kontakt med en diætist på Nykøbing, men I skal stoppe med at snakke om alle de der ting, det er ikke relevant.

RT: NÅ

HJ: Jeg kan bare henlede opmærksomheden på domme, stop med at snakke om min vægt, som er det du er inde på, stop det, jeg vil IKKE hører på det.

RT: Nej.

TC: Hvorfor bliver du så vred over det?

HJ: Fordi det ikke er relevant.

TC: ok

HJ: Også for helvede fordi jeg har forsøgt at gøre noget ved det i mange år.

TC: Det er jo relevant

HJ: Det har været oppe at vende så mange gange

TC: Men ok vi har forstået, at det vil du ikke have vi snakker om

HJ: Nej der er ikke noget grundlag for at gøre det

TC: Der er vi i hvert fald uenige, men vi har forstået at du ikke ønsker at snakke om det.

RT: Det er nævnt, at hvis det skulle være noget at du godt kunne tænke dig at det skulle være noget administrativt, du skulle beskæftige dig med, hvad kunne du forestille dig det skulle være?

HJ: Sådan var det i tidernes morgen, JA, dengang jeg var super jubel-optimist, ja sådan var det dengang, men der er jeg ikke mere og administrativt, men jeg er jo ikke uddannet, jeg har en 8.klasse, der er vi ude i tidshorisonter, hvor jeg nok har sat træskoene.

RT: Jeg kan se i forbindelse med revalidering …

HJ: Igen i hiver noget frem der ikke er relevant

RT: Jeg spørger bare til det …

HJ: Dengang var det i den retning, fordi jeg har jo uden at fornærme nogen tror jeg i hvert fald ingen af jer, i skal i hvert fald ikke tage det personligt, har haft en sag pga. integrationsydelsen i tidernes morgen mod kommunen, hvor jeg i den grad fik sat kommunen på plads om at jeg ikke måtte sættes på integrationsydelse, det gjorde kommunen og gad ikke at hører på juridiske argumenter. Men udover at Støjberg dengang måtte ændre sin opfattelse af EU-retten, måtte også Ankestyrelsen. Og det gjorde selvfølgelig at jeg blev inspireret til at jeg kan et eller andet indenfor det her også min daværende sagsbehandler sagde også dengang, at det kunne hun godt se mig arbejde indenfor.

RT: Det administrative?

HJ: Ja, dengang.

RT: Og det du siger nu er at det ville du ikke kunne fordi du har 8.klasse udgangspunkt?

HJ: 8.klassesudgangspunkt er den ene ting og den anden ting, det er at jeg mister koncentrationen alt for hurtigt, altså allerede her var jeg lige ved at miste orienteringen i hvad fanden var det egentligt jeg prøvede på at sige?

RT: Det sidste du beskæftigede dig med, da du var i arbejde, det var som chauffør ikke?

HJ: Jo

RT: Og nu har du ikke noget kørekort mere eller hvordan er det med det?

HJ: Jeg har mit B-kørekort, men ikke noget der kan bruges arbejdsmæssigt, fordi 1) jeg har benene nedad 2) vanddrivende piller og kører bil, det hænger bare ikke sammen, så ja jeg har B-kørekortet, alt det andet er væk, som en naturlig konsekvens af at jeg har bevægeindskrænkning i skulderen, så kan jeg jo ikke forsvarligt manøvrere store køretøjer også er det klart at de ikke kan blive fornyet

RT: Godt, hvis i går udenfor et øjeblik

RT: Vi har besluttet at vi sender din sag tilbage til jobcentret, fordi vi ville indstille dig til et ressourceforløb, men vi kan hører på dig at du ikke mener at der er udviklingsmuligheder, du mener ikke at det er udviklingsmuligheder eller du mener ikke at det er realistisk med de indsatser der er foreslået, så derfor kan vi ikke indstille dig til et ressourceforløb, og derfor sender vi din sag tilbage til jobcentret, hvor man så kan arbejde videre med nogle af de indsatser som også er beskrevet fra klinisk funktion og fra Ankestyrelsen.

HJ: Som er baseret på ud daterede oplysninger

RT: Ja, men så må vi have nogle nye opdaterede oplysninger, det kan godt være at der er brug for det, men det her er

hvad vi har, det er det som ligger på bordet … Det kan godt være du siger at det er ud dateret, men det er hvad vi har.

HJ: I forhaler sagen fordi I vil have en arbejdsprøvning og andre borgere får ikke en arbejdsprøvning, i forskelsbehandler med andre ord.

RT: Neeej.

HJ: JO, jeg kan nævne navnet på en konkret borger.

RT: Vi vil IKKE have en arbejdsprøvning, vi skal have en funktionsafklaring

HJ: En Funktionsafklaring, den har jeg bedt om for 5 år siden, så der taler vi om at trække sagen i langdrag, det er ulovligt, prøv igen! Skal vi tage en østre landsretsdom eller en vestre landsretsdom?

RT: Vi skal ikke tage nogle domme …

HJ: Jo dem skal i leve op til …

RT: Ja det gør vi også

HJ: Nej, det gør i ikke, sagen er trukket i langdrag derfor er jeg sur, fordi det er JER der trækker den i langdrag, det er ikke mig, jeg møder op hver eneste gang jeg bliver bedt om det, jeg gør alt hvad jeg bliver bedt om.

RT: Vi sender sagen tilbage til jobcentret, så må de få opdateret oplysninger. Så er vi færdige.

HJ: Nej, Der tager du fejl, hvis den bliver sendt tilbage og i egentligt ville indstille til et ressourceforløb, så skal I indstille til ressourceforløb også er det det i gør og så skal i lige huske at det er jeres pligt at lave en beskrivelse af indsatser der giver mening, så I får jeres vilje, ressourceforløb også vil jeg have en oversigt over indsatser.

RT: Hvis du siger ressourceforløb, så kan vi godt indstille til det, men du skal medvirke

HJ: Jeg har medvirket til ALT, så stop det der med at anklage mig for ikke at medvirke, jeg medvirker i alt hvad jeg bliver bedt om og det har jeg ALTID gjort.

RT: Men de indsatser der vil indgå i ressourceforløbet …

HJ: Giver ingen mening, det er jeg sikker på, men prøv.

RT: Det handler om bedre sygdomsforståelse, da noget af det du siger i dag ikke er rigtigt. Alle dine sygdomme hænger sammen alt sammen relateret til din overvægt! Og det siger du at du ikke vil have gjort noget ved. Det HELE er relateret dertil og det er noget af det vi gerne vil have der bliver arbejdet med, at du får en bedre sygdomsforståelse for at sygdommene hænger sammen.

HJ: Til jer alle, hvad er det nu der står i reglerne om ressourceforløb, det kan jeg afvise …

RT: Om sygdomsforståelse?

HJ: Ja så læs reglerne igen, jeg har glimrende sygdomsforståelse

RT: Nej det kan jeg hører at du ikke har

HJ: Du kender mig ikke

RT: Vil du være interesseret i at modtage et ressourceforløb hvor vi lægger nogle sundhedsfaglige ting ind og hvor praktik i en eller anden grad eller funktionsafklaring indgår, ville du være interesseret i et sådant ressourceforløb?

HJ: Jeg gentager som jeg hele tiden har sagt og gerne gentager, jeg har ikke noget problem i at møde op og deltage i de indsatser jeg bliver bedt om, men de skal give mening.

RT: Og hvad ville så give mening for dig?

HJ: Nej det er ikke mig der skal fortælle hvad der skal give mening, det er jeres job. Samarbejde går begge veje.

RT: Hvad foreslår du så?

HJ: Nej det er ikke min pligt på det her møde.

RT: Vil du deltage i en indsats om sygdomsforståelse og det er et af de tilbud, vil du medvirke til det?

HJ: Jeg siger ikke nej, jeg skal have en beskrivelse af hvad det er og den beskrivelse jeg kan få her, den kan jeg ikke forholde mig til, jeg skal selvfølgelig have den skriftligt.

RT: Men selve det specifikke indhold af ressourceforløbet kommer jo også når du får tilbudt et ressourceforløb, så får du en yderligere uddybning af indholdet og der siger vi at sygdomsforståelse er en af tingene. Og det er det vi spørger til og er du interesseret i at modtage det.

HJ: Jeg har ikke afvist det.

RT: Så du vil gerne have et ressourceforløb?

HJ: Det giver mere mening end at sende mig tilbage på kontanthjælp, hvor jeg absolut ikke hører til og ikke har gjort det meget længe.

RT: Ok, nej fint.

Mødet afbrydes til genvurdering

RT: Vi indstiller til ressourceforløb, med den overordnede ramme, hvor den skal uddybes af din sagsbehandler:

Øget sygdomsforståelse og årsagssammenhæng – Diætist – Fysioterapiguidet træning – Hjælpemidler til dagligdagenMentor – Virksomhedsrettet indsats med skånehensyn

HJ: Jeg tror at nogle af dem kommer til at møde udfordringer undervejs ift. Tisseriet, der ser jeg voldsomme udfordringer.

RT: Den har vi også sat nederst, det er det sundhedsfaglige der er vigtigere.

HJ: Jeg syntes bare lige at jeg ville sige det fordi det er yderst relevant.

BO: Hvor lang tid har i sat til ressourceforløbet?

RT: Ja vi har ikke sagt tid til dig, vi forestiller os 2 år, det er igen en ramme, det kan være kortere, det kan være længere.

Mødet er slut.

3 Bevillingen af Ressourceforløb

Da der alene er fremsendt en bevilling med overskrifter uden konkret tidsperspektiv og faktisk indhold er alt at betragte som berigtigelser og klagepunkt.

Der bevilges et ressourceforløb med følgende indhold:

Øget sygdomsforståelse og årsagssammenhæng.: I sagens samlede akter står der anført gentagne gange at borgeren har meget stor sygdomsforståelse, samtidigt står der tydeligt anført at der ikke kan føres evidens for en årsagssammenhæng, hvorfor indholdet af denne indsats fremstår tåbelig og som rent fyldstof, muligvis for hindre borgeren i at blive tilkendt det åbenlyse.

Diætist: I forbindelse med henvisning til bariatrisk afdeling skulle borgeren overfor egen læge, beskrive detaljeret sit fødeindtag, dette dannede ikke grundlag for en diætist. Borgeren er bekendt med at han resten af livet skal forholde sig til en anderledes kost, som for cirrosepatienter skal være ekstra proteinrig. Desuden er borgeren bekendt med de særlige guidelines for væskeindtag både af typer og mængder som følge af cirrose og ikke mindst loop-diuretika. Dermed fremstår en diætist formålsløs. Desuden skal en borger med lidelser hvortil der er faste kliniske diætister bruge disse grundet deres særlige viden om de specifikke udfordringer.

Fysioterapeutisk guidet træning: Her henvises til AntiDopingDanmark, hvor fx Furosemid er forbudt, dermed kan træning ikke foregå i anden form end evt. lægeordineret træningsforløb. (Udenfor jobcenters kompetencer.) Bemærk hertil at borgeren også får Propal Retard for at nedsætte blodtryk og puls, for derved at prolongere leverens nedbrud, en øgning af puls og blodtryk under fysio-træning vil derfor i yderste konsekvens være en dødelig indsats.

Undersøge behovet for hjælpemidler: Udover at det har stået i borgerens sag siden juli 2017 og intet er sket, henhører dette punkt til serviceloven og er derfor ikke i denne forbindelse forbundet til retten til en førtidspension, dette understøttes videre af borgerens somatiske helbred ikke kan forventes bedret, som lægeligt konkluderet.

Mentorstøtte: Udover at borgeren selv har virket som mentor, hvilket klart fremgår af den samlede sag, så er denne indsats senest afvist af jobcenter 12 marts 2020, som værende irrelevant. Hvilket vi er enige i. Borgeren har gennem sit sygdomsforløb blandt andet været i stand til at finde styrke til at få sin hustru hjulpet gennem jobcenter via uddannelse til fast arbejde i kommunens ældrepleje. Samtidigt er det imponerende viljestærkt af en borger som denne der ikke har fået en psykisk diagnose, her tænkes blandt andet også på, at begge forældre er døde, den ene sågar uden at borgeren blev gjort bekendt med det. Borgeren har 2 børn i Sverige som kommunen ikke har hjulpet borgeren med at have sit domfæstede samvær med. Dette er også en indsats der er sat på for at fylde indsatser på med andre ord.
Virksomhedsrettede aktiviteter/virksomhedspraktik: Da det tidligere af flere omgange er konstateret ej muligt at finde en arbejdsplads, der er egnet til at tage borgeren i praktik, er muligheden for et reelt arbejdsmarked udtømt.
Det bemærkes derudover at virksomhedskonsulent i intern jobcenter mail har beskrevet at borgeren kan få en tissekolbe og derfor må formodes at skulle urinerer i offentligt rum, samt at det er beskrevet at der skal ske overvågning af toiletbesøg.

Efter denne konkrete simple gennemgang af indsatspunkterne må det:
                       >>Hermed konstateres at ressourceforløbet og dets indhold reelt er afsluttet<<

4 uddybning

Konstateres at der ingen progression er sket og ingen indsats vil ændre dette, hvorfor der skal indstilles til førtidspension.

Konstateres at mødeleder som tidligere nævnt bruger en tekst fra klinisk funktion som borgerens besvarelse af spørgsmål 7 i indstillingsskemaet, fremfor som det står anført fra forberedende del, dermed må man sætte spørgsmålstegn ved lovmedholdeligheden i rehabiliteringsteamets arbejde.

Bemærkes at man har brugt en hospitals epikrise til at raskmelde en syg borger LÆ125 juli 2017, uden at man har afklaret en arbejdsevne og ej heller funktionsevne i denne forbindelse, hvorfor man uretmæssigt har udsat borgeren for ekstremt pres pga. 225-timersreglen og kontanthjælpsloft. (Endelig afklaring skulle utvivlsomt være startet langt tidligere, dette benævnes også af både sagsbehandler og Ankestyrelsen i tidligere sag om revalidering.)

Give den opfattelse at sagen trækkes i langdrag, alene på det grundlag at borgeren tidligere har vundet flere sager i Ankestyrelsen, heriblandt som partsrepræsentant for sin hustru.

Ses i intern kommunikation at fremstå som et forsøg på afpresning når borgeren gør opmærksom på dom V.L. B–0193–17, som faktisk blev givet til den politiske leder af Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalget, som en generel opfordring til at sikre at kommunen ikke pålægges erstatninger, ligesom borgeren af egen drift opsøgte avisen.dk i januar 2017 for at få lavet en artikel om effektiv sagsbehandling fra ydelseskontoret ifm. Den tidligere sag om uretmæssig tildeling af integrationsydelse., da man først her forstod pligten til faktisk at overholde EU-retten.

Konstateres at LÆ265 af 06/08-20 ikke kan være tilføjet værdi eller slet ikke har indgået i sagens reelle behandling, da lægen er meget direkte i pkt.2.3 og 2.4 ved både at beskrive det meget svært at se borgeren på arbejdsmarkedet, samt at tilstanden er svært dårlig, og prognosen er dårlig. Desuden beskriver lægen korrekt at der er meget sparsom skolegang med en 8.klasse.

Konstateres at man ikke har været i stand til at sammenkæde virkninger og bivirkninger af lidelser og medicin til et retvisende billede.

Konstateres at der kan rejses rimelig tvivl om habilitet overfor mødeleder ved rehabiliteringsmødet, da denne udover at være mødeleder ved møde i 2019 også er underskriver på det tidligere afslag for pensionsnævnet, altså har mødeleder skulle afgøre om en indstilling truffet af samme skulle følges eller ej.

Konstateres at der også må stilles rimelig tvivl om habilitet overfor sagsbehandler, som tidligere har tabt sager mod borger i Ankestyrelsen og samtidigt, har i notat skrevet at sagen ikke er gennemlæst. Her kan også nævnes at der oversendes en mail fra kommunens ene virksomhedskonsulent til rehabiliteringsteamet som ikke stemmer overens med brev til borgeren i forbindelse med afklarings-/virksomhedspraktik, som desuden har den tvist, at man allerede på daværende tidspunkt har taget stilling til at borgeren skal blive i systemet, da sagsbehandler udsætter afklaringspraktik til efter rehabiliteringsmøde grundet borgerens helbred.

Konstateres rimelig tvivl om habilitet overfor teamleder, som gentagne gange har svigtet sine forvaltningsopgaver, ved fx ikke at skrive til borgeren med besvarelse af spørgsmål stillet af borgeren, end ikke borgmesterhenvendelse har ændret denne tilgang. Borgeren mangler stadig besvarelse af rigtig mange spørgsmål blandt andet om uddannelsesniveauer, samt hvorfor der er medtaget alle de gamle læ-attester, som også sundhedskoordinator ser skeptisk på, dette spørgsmål er rejst i forbindelse med tilsendelse af sagsakter tiltænkt oversendt til rehabiliteringsteamet forud for mødet 9 november 2020.

Træthed er fx kendt bivirkning ved Søvnapnø, samt ved brug af Propal Retard og Spirix.
Behovet for at hæve benene over hjertehøjde er besværliggjort af dårlig skulder og påvirkningen af loop-diuretika, samt naturligvis lændesmerter og forflytning. Dette har man selv bevilget skulle udredes i 2017.

Det står lægeligt beskrevet i sagens akter at borgeren ikke kan knappe bukser, hvorfor brug af en tissekolbe udover den nedværdigende behandling af en borger det er, ej heller er praktisk muligt. Her henledes opmærksomheden desuden på tissemønstret som bekræftes af loop-diuretika virkning som kan læses blandt andet på hjemmesiden pro.medicin.dk, som har en redaktion af 4 aktive overlæger, hvorfor overvågning af tissemønster også må anses for værende nedværdigende behandling.

Det står desuden beskrevet at borgeren ikke kan bruge toiletpapir, (føre hånd længere end til baglomme,) som erstatning herfor bruger borger en håndbruser til at spule efter afføring, da borgeren ligeledes er i fast laktulose medicinering, kan det konstateres at afføringsmønstret er uregelmæssigt.

Det konstateres ligeledes at mødeleder anser borgeren for ikke at være samarbejdsvillig, upåagtet at borgeren altid er mødt op til alt og aldrig har været sanktioneret.

5 Lov og retskilder

Forvaltningslovens § 3: Som allerede nævnt findes den at være udfordret af at de samme ledere sidder og skal bekræfte egne afgørelser. Samtidigt anses det også at være udfordret at ved evt. klage er det åbenlyst forkert at lade samme forvaltningsperson bedømme klagen, heri kunne der blandt meget andet undgås at sager skal behandles i Ankestyrelsen, til skade for både kommuner og borgere.

Forvaltningslovens § 7: Denne er generelt voldsomt udfordret der sker ingen vejledning. Dette fremgår tydeligt af sagens samlede akter, men vi kan fx fremhæve at en indsats udsættes til et ressourceforløb inden sagen overhovedet er behandlet og indstilling er truffet om ressourceforløb.

Forvaltningslovens § 9, § 14a og § 14b: Da borgeren har ret til kendskab til sagens dokumenter og har løbende aktindsigt, fremstår det tydeligt at disse paragraffer ikke overholdes, da der er frembragt nye dokumenter, til partsrepræsentant som borgeren ikke er eller har været i besiddelse af. Herunder sagsresume.

Forvaltningslovens §§ 23 og 24: Som evidens for manglende efterlevelse af disse kan der fx henvises til Formål med Ressourceforløbet. Hvorledes danner indsatspunkterne en arbejdsevne, som skal udvikles? Dette er på ingen måde beskrevet som loven tilskriver.

EU-forordning 2016/679, EU-rettens forrang for national forvaltningsret fremhæves, ethvert notat og dokument med relation til personhenførbar oplysning ejes af personen og skal på forlangende udleveres (fx ved aktindsigt., de kan dog ikke forlanges slettet, uden at borgeren mister hvad oplysningerne bruges til fx ret til en ydelse.)

Aktivlovens § 3 stk. 3. særligt bemærkning hertil i L126 af 01/03/2002, samt § 10.: § 3 stk 3. siger at en borger anses for at modtage vedvarende ydelse når det konstateres at der er anden grund til arbejdsløshed end manglende ansættelse, og at der må forventes en længerevarende forløb. § 10, da sagens borger har somatiske lidelser af forskellig karakter, burde og skulle der tidligere være taget konkret stilling til om borgeren var korrekt visiteret, det kan konstateres ved gennemlæsning af sagens akter at borgeren er konstateret med både cirrose, forstørret milt og sekundær trombocytopeni i 2016, opereret i skulder i marts 2017, denne er i en epikrise fra en helt anden lidelse ”erklæret” rask af en for ortopædkirurgi uegnet læge, og siden gentagne gange konstateret IKKE at være rask, ligeledes har borgeren i sin primære hånd været kendt med seneskedehindebetændelse af kronisk karakter siden ca. 1998, denne har tidligere medført § 56-aftaler. Det kan her konstateres at man har raskmeldt borgeren og gjort denne jobparat upåagtet alvorlige somatiske lidelser.

BEK nr. 1609 af 27/12/2019
§ 3
Da borgeren aldrig har udfyldt en forberedende del sammen med en sagsbehandler, er denne garantiforskrift ikke overholdt og indstilling, samt bevilling er dermed ej lovmedholdelig.

Det konstateres desuden at rehabiliteringsteamet tilsyneladende har modtaget en anden udgave end den af borgeren udfyldte, her henvises til teamets indstilling ikke indsætter borgerens besvarelse af spørgsmål 7 i forberedende del, de 2 tekster er end ikke blot omformulering, det er direkte forkert, hvorfor indstillingen og bevillingen også af denne årsag skal falde.

§ 4 Lægens attest LÆ265

Baseret på borgerens egen beskrivelse og lægens beskrivelse fremstår det tydeligt, at det er rehabiliteringsteamet der ikke helt forstår borgerens helbred, der er balance mellem borgerens og lægens bedømmelse, hertil bemærkes særligt pkt. 2.3 og pkt. 2.4.

Ved sagens gennemlæsning må der tages udgangspunkt i at rehabiliteringsteamet har benyttet en ikke lovindeholdt attest som rettesnor, i form af en i øvrigt forældet attest fra klinisk funktion, som i direkte modsætning til seneste LÆ265 ikke har udtømt helbredende behandling for levercirrose og splenomegali. På dette grundlag falder rehabiliteringsteamets indstilling ligeledes.

Afsluttende bemærkninger

Samlet må det konstateres at sagen er behandlet i strid med god forvaltningsskik og at samtlige forvaltningspersoner der har været indblandet i sagen må anses for inhabile i forhold til sagens videre forløb, vi skal opfordre til at sagen bringes op igen som hastesag i et særlig nedsat rehabiliteringsteam, hvor det forventes at indeholde ledelseskompetenceniveau, samt at kommunens relevante politiske udvalg anmodes om at deltage

Der mangler beskrivelse af hvorledes man mener at indsatspunkterne kan skabe udvikling af arbejdsevne.
Her mindes om at det ikke er et krav, at alt er afprøvet. Se SKR nr. 9652 af 24/09/2020. Herunder at det skal være realistiske forventninger om udvikling af arbejdsevne.
Har man indtænkt tissepauserne og de naturlige begrænsninger de giver for fremmøde, når borger også skal være i stand til at have ret til privatliv og familieliv jf. menneskerettighedskonventionens artikel 8?
Et ressourceforløb må heller ikke trækkes unødigt i langdrag, dette punkt er i sig selv sket, da kommunen har været tilpligtet at starte sag for rehabiliteringsteamet i meget lang tid, senest i umiddelbar forlængelse af indlæggelse på HÆM ROS april 2019 sekundært klinisk funktionserklæring. Herunder indgår nu erstatningspligt med reference til Vestre Landsretsdom B-193-17.


Virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb

– Formålet er altid udvikling af arbejdsevnen – ikke dokumentation

– Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv
Her skal fokus holdes på, at borger har en fortid som chauffør, ingen uddannelse har og ej heller har afsluttet folkeskolen. Det vil utvivlsomt ikke være muligt for borger at arbejde i sin branche, da kørekort til disse kategorier ikke kan fornyes med væsentlige bevægeindskrænkning og de øvrige somatiske lidelser.

Hvilken branche anses for at have et relevant realistisk udviklingsperspektiv? Når baggrund og begrænsninger og skånehensyn medtages. Heri ligger også sondringen mellem fleksjob og ressourceforløb/førtidspension.


Formålet med ressourceforløbet skal være at udvikle personens arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet skal handle om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt skulle opstilles konkrete og realiserbare job mål for personen – også selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.

4. Der skal være et beskæftigelsesmål for borgeren, der skal sikre fokus i indsatsen

Både borgeren, borgerens netværk og kommunen skal have arbejdsmarkedet som et klart pejlemærke. Det kan anbefales at opstille konkrete og realiserbare beskæftigelsesmål i ressourceforløbet. Særligt hvis borgeren er langt fra beskæftigelse eller uddannelse, er det vigtigt at opstille realiserbare delmål.

Kommunen skal heller ikke tilkende ressourceforløb til borgere, når det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb.

Til vurderingen af, om ressourceforløb er åbenbart formålsløst, bør kommunen foretage en helhedsvurdering, hvor der indgår både helbredsmæssige oplysninger, oplysninger om borgerens funktionsevne og en beskrivelse af borgerens øvrige forhold.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 58-18 blandt andet udtalt, at der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:
– der er relevante behandlingsmuligheder,
– borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensyntagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,
– manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,
– det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.
I principafgørelsen har Ankestyrelsen endvidere udtalt, at der ikke er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:
– der ikke muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,
– der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,
– det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,
– der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.
I principafgørelsen indgår blandt andet en række sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, herunder hvornår der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

I sag nr. 1 havde borgeren medfødt alkoholsyndrom og hjerneskade (mental retardering af lettere grad).
 Hun havde nedsatte kognitive og intellektuelle ressourcer. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Hendes helbredstilstand var stationær, og det var ikke muligt at etablere et nyt praktikforløb pga. borgerens medfødte skader samt psykosociale forhold. Deltagelse i de tidligere praktikforløb viste, at hun ikke kunne arbejde selvstændigt. Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse om ressourceforløb og hjemviste sagen med henblik på, at kommunen påbegyndte en sag om førtidspension.

I sag nr. 6 led borgeren af kronisk smertetilstand med smerter i lænderyg og skulder.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren ikke havde ret til at få påbegyndt sag om førtidspension.
 Der var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Der var behov for yderligere afklaring og udvikling af hendes arbejdsevne inden for et bredt fagområde med større muligheder for fysiske skånehensyn end i tidligere job, fx inden for administrativt arbejde. I den forbindelse skulle der tages hensyn til hendes skånebehov og funktionsniveau. Den manglende iværksættelse af afklaringsforløb var ikke alene udtryk for borgerens arbejdsevne, men skyldtes til dels andre årsager. Det var også relevant at overveje mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og hjælpemidler.

Principafgørelsen indeholder endvidere eksempler på sager, hvor borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende grundlag (sag nr. 2 – 4).
 

Endelig indeholder principafgørelsen et eksempel på en sag (sag nr. 5), hvor Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var utvivlsomt, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for førtidspension, og kommunen kunne derfor ikke afgøre borgerens ansøgning om førtidspension uden at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

  • Forvaltningsloven. LBK nr. 433 af 22/04/2014 særligt § 3, § 7, § 9, § 14a, § 14b, § 23, § 24
    Lov nr. 502 af 23/05/2018 
    EU-forordning 2016/679, EU-rettens forrang for nationalforvaltningsret fremhæves.
  • Lov om aktiv socialpolitik § 3 stk 3., og bemærkningen hertil i L126 af 01/03/2002, samt § 10
  • Lov om aktiv beskæftigelsespolitik
  • Lov om social pension
  • Lov om socialservice
  • SKR nr. 9652 af 24/09/2020 om Ressourceforløb
  • Vejledning om rehabiliteringsteam
  • Dom V.L. B-193-17
  • Den europæiske menneskerettighedskonvention

Hvor er værdigheden?
Hvor er den gode forvaltningsskik?
Hvor er forvaltningens evne til at samarbejde med borgeren?
Hvor er den menneskelige behandling, når man vil overvåge toiletbesøg?
Hvor er beskrivelsen af den forventede udvikling?
Hvor er beskrivelsen af de enkelte delindsatser og deres formål ift. Arbejdsevne.?
Sagen er omfangsrig i dokumenter, men der fremstår et mønster af manglende individuel sagsbehandling og forudindtaget holdning, kan dette virkelig være værdig behandling?
Hvorledes kan en arbejdsskade ved påmontering af et cykeldæk, som medførte seneskedehindebetændelse henføres til fedme?
Hvorledes kan en skulderskade fra et arbejdsforhold henføres til fedme?

Der tages forbehold for yderligere anbringender, men denne klage kan tages til behandling.

Bevilling af Ressourceforløb

kommunen har den 15. december 2020 truffet afgørelse om, at du er bevilget et ressourceforløb fra den 1. januar 2021, da vi vurderer, at du har komplekse problemer udover din ledighed, der kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af beskæftigelsesmæssige og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ressourceforløbet er 2-årigt og er bevilget frem til den 31. december 2022.

Din sag har været behandlet på et møde i kommunens Rehabiliteringsteam den 9. november 2020, hvor du havde lejlighed for at deltage og udtale dig.

Vi har vurderet din sag ud fra oplysningerne i din rehabiliteringsplan

Begrundelse for afgørelsen.

  • Du har sammensatte problemstillinger, det vurderes, at en tværfaglig indsats vil kunne bidrage til udvikling af funktionsniveau og arbejdsevne.
    Der henvises til rehabiliteringsteamets fremsendte indstilling.

    Formål med Ressourceforløbet:

    Øget sygdomsforståelse og årsagssammenhæng.
    Diætist
    Fysioterapeutisk guidet træning.
    Undersøge behovet for hjælpemidler.
    Mentorstøtte i processen i ressourceforløbet, med fokus på muligheder for virksomhedspraktik
    Virksomhedsrettede aktiviteter.

Ressourceforløbsydelse

Under ressourceforløbet vil du være berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse. Vær dog opmærksom på, at ressourceforløbsydelsen vil blive nedsat, hvis du har andre indtægter.

Hvis du vil klage beder vi dig oplyse dit cpr.nr., så vi hurtigt kan finde din sag. Det er også en god idé at skrive, hvorfor du klager.                                                           
Underskrevet af kommunal teamleder samt sagsbehandler

Facebook Kommentarer